Det er de færreste, der træner deres krop, uden også at passe på den på andre måder. I det hele taget er det de færreste, der ikke gør bare et eller andet for at holde sin krop i god stand på den ene eller den anden måde, og det indebærer at være opmærksom på, hvilke stoffer man sætter den i kontakt med.
Der kommer mere og mere fokus på, at forskellige kemikalier har forskellig indvirkning på kroppen, og at det ikke alt sammen er lige godt.
Man ser produkter, som markerer sig i markedsføringen med, at de er uden det ene eller det andet, men det kan alligevel være en jungle at finde rundt i. Især fordi man skulle tro, at de dyreste produkter var dem, der havde brugt flest ressourcer på at blive fri for den skadelige kemi – deraf prisen.
Sådan forholder det sig nu ikke altid, og nogle gange er de billige produkter faktisk lige så gode eller bedre end de dyre mærker i forhold til skadeligt indhold.
Apotekets eget mærke er godt
Et af de mærker, der udmærker sig ved at have meget få af de potentielt skadelige stoffer i sine produkter, er Apotekets Beige serie, som er Apotekernes eget mærke, og som derfor kan fås på de fysiske og online apoteker.
Apotekets beige serie ligger faktisk i den billige ende af cremer og lotions, hvis man sammenligner med så mange andre mærker, som nogle steder får mere omtale. Hvor mange andre mærker bruger mange penge på markedsføring, lader Apotekets serie ikke til at have samme aggressivitet i forhold til at komme ud til masserne.
Alligevel er serien god og er desuden familievenlig. Apotekets beige serie har nemlig den grønne kolbe på Kemiluppen af forbrugerrådet Tænk, der betyder, at den er fri for problematiske og allergifremkaldende stoffer.
Hudplejeprodukterne fra serien har desuden en behagelig konsistens. Det er trods alt også en vigtig parameter, at cremen eller lotionen er behagelig at have på og til at have med at gøre.
Bedst til sensitiv hud
Apotekets beige serie er lavet til dem med sensitiv hud, men kan bruges af alle hudtyper. Serien er lavet med omtanke for både huden og miljøet, idet den er uden parfume, er astma-allergi mærket og svanemærket. Det betyder, at den er særligt skånsom mod huden, og er derfor velegnet til brug af hele familien og af personer med sart og tør hud.
Apotekets serie består dog ikke kun af ansigtscreme. Serien har også et stort udvalg af andre produkter til både ansigt og krop som shampoo, balsam, deodorant, lotion til kroppen, læbepleje, anti-age produkter og meget mere.
Idet serien består af mange forskellige produkter, har hvert produkt også deres specifikke egenskab. Alle produkterne hjælper dog med at give fugt til huden og giver særlig pleje til den sarte hud.
Med apotekets egen serie behøver du ikke bekymre dig om unødvendig og skadelig kemi. I stedet kan du glæde dig over, at apoteket har lavet en serie med lækre og sunde cremer, der både er gode for huden og gode for pengepungen.