De fleste har hørt om BMI – Body Mass Index – og de fleste ved også nogenlunde, hvordan man regner det ud. Hvis man skulle være i tvivl,så er det ens væge i kg divideret med ens højde i meter i anden potens, altsåhøjden i meter ganget med sig selv. Vægt delt med højde i anden. Udregn eksempelvis diteget BMI her.
BMI bliver brugt til at give en hurtig vurdering af, om en person er undervægtig, normalvægtig eller overvægtig, men det skal helst ikke bruges som meget mere end netop det. BMI har nogle fejlkilder, som betyder, at det ikke er en måling, man skal bruge uden sammenhæng.
Fejlkilder er måske ikke det helt præcise ord, men eksempelvis tager BMI ikke højde for tætheden og vægten af ens knogler, det antager, at man har en normal mængde muskler, og det tager ikke højde for, hvor ens fedt sidder.
Derfor vil meget trænede mennesker ofte ligge som overvægtige. Sådan er det eksempelvis for mange elitesportsfolk. BMI er et fornuftigt værktøj til at få en rettesnor, fordi det er let at bruge, men man kan ikke bruge det uden kontekst.
Hvor meget af din vægt er fedt?
En ting man kan kigge på er ens fedtprocent. Andelen af fedt i kroppen ud fra den samlede vægt betyder noget for, hvor sundt kroppen egentlig er bygget op hos den enkelte. Man kan groft sagt godt være relativt tung uden at have meget fedt på kroppen, men man kan også være relativt let og have en stor andel af fedt.
Man kan måle fedtprocenten på forskellige måder. Nogle vægte, som eksempelvis dem fra Omron man kan købe på apoteket, kan måle fedtprocenten med en vis usikkerhed. Sådan en vægt sender et svagt strømsignal gennem kroppen, og fordi forskellige dele af kroppen leder strøm forskelligt, kan den give et bud.
Derudover kan man også måle hudfolder med en speciel tang, men det kan man ikke gøre på sig selv. Her skal man have en vægt som dem fra Omron, eller andre produkter som kan noget tilsvarende. Der er forskellige anbefalinger, men tommelfingerreglen er mellem 10 og 20 procent for mænd og mellem 20 og 30 procent for kvinder, og med alderen stiger den anbefalede fedtprocent.
På store forskningsinstitutioner og laboratorier kan de have nogle specielle scannere, som kan bestemme fedtprocenten noget mere præcist, men det er altså ikke lige til derhjemme. Dog anbefales det, at man lade professionelle om at vurdere ens fedtprocent, hvis man vil have et nøjagtigt resultat.
Din kropsform og fedtfordeling betyder meget
Ud over andelen af fedt i kroppen betyder det også noget, hvor fedtet sidder. Fedt på maven er med afstand det fedt, man skal vogte sig mest for. Der er selvfølgelig en meget naturlig måde at vurdere, hvor om man har for meget fedt på maven, nemlig ved at bruge øjnene og kigge.
Hvis man er lidt interesseret i sin udvikling, kan man forsøge sig med nogle taljemål, som også er en god rettesnor. Noterer man dem, kan man lidt lettere se, hvilken vej det går, end hvis man kun vurderer ud fra synet.
Der er i øvrigt også nogle anbefalinger for taljemål. Kvinder skal helst ligge under 80 cm og maksimalt ligge på 88, hvor mænd helst skal ligge under 94 cm og maksimalt ligge på 102 cm.