Gode tips til træning af din hund i en travl hverdag

0

 

Træning er ikke kun for os mennesker. Dine kæledyr og især hunden, som ofte bliver omtalt som menneskets bedste ven, har også brug for træning og aktivering. Når din hund er stimuleret, vil den nemlig være mere glad og rolig.

I stedet for kun at bruge weekenden til at træne med hunden ude i haven, kan det derfor også være en god idé at sørge for, at din hund bliver aktiveret på daglig basis. Dette vil gøre, at hunden bliver mindre rastløs i hverdagen.

I en travl hverdag kan det dog være svært at nå også at få tid til at træne med sin hund. Men faktisk behøver træningen med hunden ikke være noget stort. Du kan med fordel træne med din hund, når I er ude at gå tur, er i haven derhjemme eller endda indenfor. Herunder giver vi dig gode tips til, hvordan du kan træne, aktivere og stimulere din hund i en travl hverdag.

Lav øvelser i naturen

En hund kræver, at du går tur med den. Når du derfor alligevel er ude at gå tur med din hund, kan det være en god mulighed at lave forskellige øvelser og aktiviteter med omgivelserne. Det kan for eksempel være, at din hund skal løbe rundt om en sten eller hoppe over en nedfalden træstamme. Har du tid og lyst, kan du også selv placere naturens elementer, så de danner en forhindringsbane, som din hund skal igennem.

Ved at lave forskellige øvelser i naturen, kan du aktivere og træne din hund og gøre gåturen lidt sjovere for din hund. Hvis I laver øvelserne i skoven eller træner i andre tætbevoksede områder er det dog vigtigt at være opmærksom på flåter og lopper. Brug eventuelt et lægemiddel fra Frontline til at beskytte dit kæledyr mod uvelkomne lopper og flåter eller anskaf dig en flåttang, så du kan fjerne eventuelle flåter fra din hund, når I er kommet hjem.

traening-med-hund-i-skov

Lav fodersøgning

En måde du kan stimulere din hund er ved at lave fodersøgning. Put noget af hundens foder i en aktiveringsbold indenfor eller læg noget af hundens foder rundt omkring på græsplænen i haven og få din hund til at lede efter det. Hvis du laver fodersøgning om morgenen efter en god gåtur, vil din hund være mere rolig og afslappet og kan derfor nemmere være alene hjemme, når du smutter på arbejde.

Her kan det være en god idé, hvis du bruger omkring en tredjedel af hundens mad til fodersøgningsøvelser, som din hund kan hygge sig med i løbet af dagen. Den anden tredjedel kan du bruge til træningsbelønninger, når din hund har lavet en øvelse flot eller opført dig pænt, og den sidste tredjedel kan du give hunden til aftensmad. På den måde får du også spredt hundens måltider ud over dagen, så den ikke går og er sulten.

Brug legetøj til søgeopgaver

En anden måde du kan stimulere din hund på er ved at lave søgeopgaver udenfor. Her kan du bruge hundens legetøj, som du kan gemme forskellige steder, når I er ude at gå, hvorefter din hund skal finde det. Dette kan både være underholdende, sjovt og stimulerende for din hund, men kan også være med til at give din hund succesoplevelser, når den finder legetøjet.

Sørg for at opgaverne sværhedsgraden bliver øget gradvist, så hunden til at starte ned ser, hvor du lægger legetøjet og efterfølgende skal bruge sin lugtesans til at finde det. Når hunden har fundet legetøjet kan du give den en godbid for at være dygtig til at søge efter og finde legetøjet.

Share.

Leave A Reply