Håret betyder meget for dit mentale velvære – pas godt på det

0

 

Hår betyder ikke noget for os mennesker, hvis vi kigger på det rent fysisk. Vi er teknologisk så langt, at hvis vi fryser, så tager vi noget mere tøj på, vi kan tage solcreme på mod solens stråler og generelt kan vi passe ret godt på os selv.

Alligevel betyder håret meget i vores daglige liv, fordi der følger en masse ting med håret, når vi snakker om mødet med andre mennesker.

Der ligger en masse identitet i håret, og der er en grund til, at man siger, at førstehåndsindtrykket er vigtigt. Vi kan simpelthen ikke lade være med at gætte på, hvordan en person er, når vi ser dem, fordi biologisk skal dyr kunne afkode, om noget er farligt eller ej – det gælder også stadig i vores hjerner.

Vi ved efterhånden så meget, at vi burde vide, at udseende ikke er alt, og at folks fremtoning ikke nødvendigvis stemmer overens med vores forventninger, men derfor sidder mekanismen stadig i vores hjerner. Vi skuer først hunden på hårene, og så skal vi justere vores opfattelse derefter.

Ikke kun andres forståelse

Når man ved, at andre vurderer en på sit udseende, betyder udseendet selvfølgelig noget. Man vil gerne have, at andre kan lide en. Men det er ikke alt, for håret har også betydning for, hvordan man opfatter sig selv.

Ens selvforståelse bliver selvfølgelig skabt i samspillet med andre, og derfor hænger selvforståelsen sammen med den måde, andre opfatter en på, men man lægger også identitet i sit udseende.

Derfor betyder håret og det man gør med det, også noget for, hvordan man opfatter sig selv. Frisurer betyder noget, hvor meget man plejer håret, betyder noget, og om man overhovedet har hår, betyder noget.

Det kan ses tilbage i tiden også. Tidligere har det været en straf at få klippet håret af, og der er endda passager i Biblen, som nævner kvinders hår.

Hårtab kan have en psykologisk effekt

Haartab psykologi

Hvad man gør med sit hår er altså ikke ligegyldigt for langt de fleste mennesker. Der er bundet mange ting op på hår, og derfor betyder det naturligvis også meget, hvis man mister sit hår.

Det er helt normalt at begynde at tage håret på et tidspunkt, men det gør det ikke nødvendigvis lettere. Nogle er også så uheldige, at de begynder at tabe håret relativt tidligt i livet, og især disse kan have lyst til at gøre noget ved deres hårtab.

Der findes produkter som Regaine, der modvirker det naturlige hårtab. Det er stoffet minoxidil, der findes i Regaine, som er med til at holde håret længere i den fase af et hårs liv, hvor det vokser, og hvor det sidder fast.

Kort fortalt lever hårene i tre faser – i den første fase vokser håret, i den anden fase giver hårroden slip på det hår, der er vokset ud, og i den tredje fase er al aktivitet i håret stoppet, og det venter på at falde ud.

Sådan er det med alt hår, og Regaine med minoxidil holder altså håret længere i vækstfasen, så håret ikke bliver tyndet så meget ud.

Del denne artikel

Leave A Reply