Om sommeren, hvor det er varmt og solrigt, trækker de fleste danskere udenfor for at nyde det gode vejr. Det betyder også, at mange aktiviteter foregår udenfor, hvilket ofte også medfører, at vi naturligt er mere aktive i sommermånederne.
Lange spadsereture, løbeture og cykelture samt havearbejde og græsslåning er alt sammen noget, vi gør mere af i løbet af sommeren. Når så efteråret melder sin ankomst, og temperaturerne bliver køligere, trækker vi indenfor igen. Det betyder samtidig, at vi ikke er lige så aktive i løbet af efteråret og vinteren, som vi er i foråret og sommeren.
Det er dog vigtigt at få motion hele året rundt for at opretholde en sund livsstil og mindske risikoen for at udvikle sygdomme senere i livet. Samtidig kan motion også hjælpe dig mentalt og gøre dig i bedre humør, hvilket mindsker risikoen for vinterdepression.
Herunder giver vi dig en række gode tips til, hvordan du holder træningen ved lige i efteråret uden at miste motivationen.
Gør træning til en del af din faste rutine
De fleste kender til de dage, hvor man bare ikke orker at rejse sig fra sofaen for at løbe en tur eller tage ned i fitness for at træne. Når efteråret rammer, kan de dage blive flere og flere. For at undgå at du skipper din daglige motion, kan det derfor være en god idé at gøre træningen til en del af din hverdagsrutine.
Det kan du for eksempel gøre ved at cykle på arbejde i stedet for at tage bilen, eller eventuelt bare udvælge nogle specifikke dage, hvor du tager cyklen. Det kan også være, at du vælger fast at gå en halv time efter arbejde, eller at du skal gå et bestemt antal skridt hver dag. Ved at sætte dig nogle mål og gøre det til en del af din rutine, kan du sørge for at få motion, også selvom du måske ikke orker den helt store løbetur.
Få dig en træningsmakker
Noget der også kan hjælpe med at holde motivationen til træning oppe, er ved at have en træningsmakker. Når du har én at træne med, føler du dig mere forpligtiget til at tage til træning eller til at gå en tur, og du undgår derfor, at du kommer til at skippe træningen over.
En træningspartner kan samtidig også være medvirkende til, at du øger intensiteten eller gør mere ud af din træning, fordi I kan presse hinanden til at præstere bedre.
Træn når det er lyst
I efteråret og om vinteren bliver dagene kortere, og snart er det mørkt, både når man står op om morgenen, og når man har fri om aftenen. Det kan være svært at holde humøret højt, når det er mørkt, koldt og trist, og gøre det endnu sværere at komme ud og træne.
Hvis du har mulighed for det, er det derfor også en god idé at træne eller gå en tur udenfor, mens det er lyst. På den måde kan du få dagslys, mens du dyrker motion, hvilket kan hjælpe på humøret og gøre det hyggeligere at være aktiv.
Supplér din træning med kosttilskud
Kroppen har brug for tilstrækkelige mængder af næringsstoffer, herunder også vitaminer og mineraler, for at kunne fungere optimalt. Dette gælder særligt også, når du træner, da kroppen har brug for mere energi. Hvis ikke du får de gode næringsstoffer, som din krop har brug for gennem din kost, kan du vælge at supplere med kosttilskud. På apoteket online finder du et stort udvalg af kosttilskud, som kan være gavnlige at tage, når man dyrker motion.
Dette omfatter blandt andet magnesium og C-vitamin, som bidrager til kroppens muskler og led. C-vitamin hjælper desuden med at understøtte et normalt immunsystem. Derudover er Omega 3-fedtsyrer også vigtige for kroppen, og har en masse gode helbredsmæssige fordele. Fiskeolie kan blandt andet forebygge hjerterytmeforstyrrelser, mindske hjertekarsygdomme og forhøjet blodtryk. Derudover har det en antiinflammatorisk virkning, hvilket er godt til gigtlidelser.
Fødevarestyrelsen anbefaler derudover også, at man tager tilskud af D-vitamin i vinterhalvåret, da vi ikke får tilstrækkeligt af dette vitamin gennem solens stråler i denne periode. Derfor kan D-vitamin også være særligt godt som supplement i efteråret.