Ømme muskler og led efter træning kan meget nemt forekomme. De fleste kender formentlig til at få ondt i musklerne efter en lang løbetur i ujævnt terræn eller efter den første løbetur i en længere periode uden træning.
Ømhed i musklerne efter træning skyldes en betændelsestilstand, som opstår på grund af en hård eller uvant belastning af musklerne, som forårsager ømhed, smerter og hævelse af musklerne. Smerter og ømhed i musklerne begynder typisk et halvt til et helt døgn efter, man har trænet og er typisk værst 1-2 døgn efter træningen. Efter noget tid, hvor musklerne har været i brug aftager smerterne og ømheden dog igen.
Men selvom muskelsmerter og træningsømhed går over igen, kan det være meget smertefuldt og generende i den tid, det står på. Derfor giver vi dig gode råd til, hvordan du bedst muligt kommer dig over din træningsømhed, herunder.
Opvarmning af musklerne
For at undgå skader og mindske betændelse, ømme muskler og led efter træning, er det en god idé at varme op, før du starter din træning. En god opvarmning kan bestå af lidt let jogging i stuen eller gå op og ned ad trapperne derhjemme nogle gange inden løbeturen. På den måde får du varmet kroppen og musklerne op inden den store træning.
Udstrækning efter træning
En god udstrækning, hvor du strækker alle dine muskler ud – særligt dem, som du netop har trænet – kan være med til at mindske ømme muskler. Det er dog en god idé lige at vente et par timer med at strække ud i stedet for at gøre det lige efter din træning, da det giver den største effekt og mindre ømme muskler dagen efter. Husk at være forsigtig, når du strækker ud, så du ikke kommer til skade eller forstrækker en muskel.
Massage af musklerne
Hvem synes ikke, at en god omgang massage både er skønt og afslappende? En undersøgelse viser, at massage kan mindske smerter og ømhed og samtidig mindske hævelsen af muskler og led efter træning. Hvis du gerne vil undgå ømme muskler efter din træning, bør du derfor få din veninde eller kæreste til at give dine muskler en god og grundig massage. Har du ikke mulighed for at få andre til at give dig massage, kan du naturligvis også gøre det selv. Ligesom med udstrækning er det bedst at vente nogle timer efter træningen for at få bedst effekt af massagen.
Behandling med smertelindrende gel
De tre ovenstående gode råd, kan være rigtig gode at følge for at forebygge muskelsmerter og ømhed i forbindelse med din træning. Men hvad skal du gøre, hvis du allerede er blevet ramt af gennemgribende muskelsmerter og ømme led? Her kan det være en idé at gøre brug af en smertelindrende gel.
Voltaren Forte er en smertelindrende gel, der dæmper betændelse og hævelse, samt lindrer smerter og ømhed i muskler og led ved at trænge ned i huden. Voltaren Forte er en stærkere udgave med dobbelt styrke i forhold til almindelig Voltaren Gel. Hvis du derfor allerede kender til Voltaren Gel, men ikke oplever nogen effekt af at bruge den, kan det altså sagtens være, at du kan opleve god virkning af at bruge Voltaren Forte.