Sportsskader kan give dig slidgigt

0

 

Vinteren er over os, og vejret er blevet koldere. Det kan for nogle give anledning til at stille spørgsmålet om, hvorvidt man øger risikoen for slidgigt ved at træne udenfor i koldt vejr.

Det er dog en myte, at koldt klima har betydning for udviklingen af slidgigt. Din træning derimod – uanset om du træner i varmt eller koldt vejr – kan være udslagsgivende for, om du får slidgigt senere i livet.

Sportsskader øger risikoen for slidgigt

Slidgigt er en kronisk gigtsygdom, hvor brusken omkring leddene gradvist nedbrydes. Personer med slidgigt rammes ofte i knæ, nakke, hofte, tommelfinger og storetå, men slidgigt kan også ramme leddene i albuen, ryggen eller ankel eller ramme håndled og fodled.

Årsagen til slidgigt kan både skyldes arvelighed, overvægt, manglende motion og hårdt fysisk arbejde, men en af de største årsager til slidgigt er skader, og herunder også sportsskader. Det er derfor utrolig vigtigt, at du sørger for at varme godt op inden din træning, er forsigtig når du udøver sport, og at du bruger korrekt teknik.

Har du først fået en skade, er det en god idé at tage den med ro og overveje, om du skal skifte sportsgren eller finde en ny træningsform. Tilbagevendende skader øger nemlig risikoen for at få slidgigt, og du risikerer at slide brusken så meget, at knoglerne til sidst støder mod hinanden, hvilket giver store smerter.

slidgigt-motion

Motion hjælper på slidgigt

Da slidgigt er kronisk, er der ikke noget der kan helbrede det. Har man først fået slidgigt, er det dermed noget man skal leve med resten af livet, da brusk ikke heler, og der ikke dannes nyt brusk eller væv, efter man er nået voksenalderen.

Der er dog nogle ting du selv kan gøre for at mindske smerterne ved slidgigt. En af dem er at dyrke motion, da motion og bevægelse giver ernæring til leddene og ilt til brusken i leddene. Det er dog vigtigt, at du vælger en motionsform, hvor du bruger leddet rigtigt, og hvor leddet ikke bliver belastet så meget, at det gør ondt. Motion hjælper desuden med at styrke musklerne, hvilket giver støtte til det gigtramte led.

Ved slidgigt i knæ kan det være godt for leddene er lave styrketræning og dyrke svømning, cykling eller kajak. Har du slidgigt i knæet, skal du til gengæld ikke gå i gang med løb, da dette vil belaste knæet. Ved slidgigt i hofte kan crawl, roning, pilates og cykling, hvis hofteleddet ikke bøjes for meget, være gode træningsformer. Endelig kan løb, fodbold og rulleskøjter være gode træningsformer ved gigt i albuen og gigt i skulderen.

Med en målrettet træning, hvor du dyrker de træningsformer, der er gode for det led, som er ramt af slidgigt, kan du bremse hastigheden i udviklingen af din slidgigt.

Andre behandlingsformer

Har du mange smerter i forbindelse med slidgigt, kan det være nødvendigt med andre behandlingsformer end motion. Til medicinsk behandling kan Glucosamin Copyfarm eller et andet smertestillende middel være nyttigt. Glucosamin Copyfarm er et håndkøbslægemiddel specifikt til anvendelse mod slidgigt, og indeholder glucosamin, der modvirker smerter og stivhed, og forbedrer leddenes funktion.

I nogle tilfælde kan det også være nødvendigt med kirurgisk behandling og operation, eksempelvis i forbindelse med slidgigt i knæ, tommelfinger, storetå eller fingrene. Ved meget svære smerter, hvor medicinsk behandling ikke har nogen effekt, kan det være en mulighed at overveje en protese, hvis slidgigten befinder sig i hofte, knæ, fingre eller skulder.

Share.

Leave A Reply