Hvis man gerne vil have alle de mineraler og vitaminer, man skal bruge i løbet af en dag, er det bedst at spise sundt og varieret. Det er der sådan set bred enighed om, uanset hvem man spørger, som ved noget om sundhed.
Formår man at spise fornuftigt, skulle maden nemlig gerne dække alle de behov, vores kroppe har. Der er nok vitaminer, mineraler og næringsstoffer i en sund, varieret kost. Alligevel kan det være en god ide for nogle at supplere med vitaminpiller eller andre kosttilskud.
Kosttilskud er en bred term, og det kan dække over mange forskellige ting. Som det også ligger i ordet, skal det ses som et tilskud til den normale kost. Det må ikke være en erstatning for sund mad.
Der findes en masse andre ting i maden, som man ikke får i eksempelvis en vitaminpille, som man også har brug for. Derfor kan man ikke bare fylde sig med vitaminpiller og tro, at man har dækket alle sin krops behov for den dag.
Mange legitime grunde til at have brug for kosttilskud
Når det så er sagt, at man helst skal have alle sine vitaminer og alt det andet gennem maden, så er der fornuftige grunde til, at man skal bruge kosttilskud nogle gange. Der er trods alt en grund til, at de blev lavet i første omgang.
Et eksempel er gravide, der jo har brug for at give nok energi og næring til den lille babys krop ud over moderens egen. Fødevarestyrelsen anbefaler, at gravide får et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern, når man bliver gravid eller prøver på det.
Dog er der forskellige tidspunkter, man skal have de forskellige tilskud. Derudover skal man som gravid overveje at tage et kosttilskud, som er tilpasset gravide. Eksempelvis kan for meget A-vitamin være skadeligt for barnet i maven.
Også vegetarer og veganere skal være opmærksomme på deres kost og over veje et kosttilskud. I det tilfælde vil det typisk være D-vitamin og B12-vitamin, som kan være svære at få nok af uden animalske produkter, og også mineralerne jern og zink.
Kig på din kost og se, om der mangler noget
Hvis du kortlægger din kost over en periode, som afspejler dit typiske madindtag, kan du få et billede af, om du har brug for at ændre i dine kostvaner. Du kan holde dine egne kostvaner op mod Fødevarestyrelsens officielle kostråd.
Noget af det, vi danskere har sværest ved at leve op til i forhold til de officielle kostråd, er rådet om at spise fisk. Derfor vil mange have godt af et kosttilskud, som kan give sådan noget som omega-3, som oftest vil være sådan noget som fiskeolietabletter.
Det bedste er selvfølgelig at spise mere fisk, som anbefalingerne går på, men kan man ikke få det passet ind i hverdagen, kan et kosttilskud altså være vejen frem.
Og det er værd at overveje, om man kan gøre noget for at få spist det, man skal. Kroppen har det bedre, når den får det, den har brug for, og når kroppen har det godt, får man det også bedre selv.